OPMÅLINGSØVELSE 2:
Måling af vandets faldhøjde ved
nivellering med laservaterpas
Der anvendes laservaterpas,
landmålerstadie, tommestok
eller målebånd og vaterpas.
Målingerne begynder
neden for turbinerne.
Hver gang stadiet
opstilles, skal man omhyggeligt sørge for
at det står lodret (brug f.eks. et
vaterpas). Hver gang laservaterpasset
opstilles, skal man omhyggeligt sørge for
at indstille det, så det står helt
vandret (ved hjælp af libellen).
-
Stadiet
stilles i position S1 tæt ved bredden
af vandløbet. Ved hjælp af
laservaterpasset etableres en vandret
sigtelinje gennem punktet P0
på stadiet.
-
Højden
h0 af den vandrette
sigtelinje over vandoverfladen på
vandet neden for turbinerne måles.
-
Laservaterpasset
drejes 180 grader, så sigtelinjen
forbliver den samme. Stadiet flyttes
hen i en position S2, så det står i
denne sigtelinje. Sigtelinjens
endepunkt P1 på stadiet i
position S2 noteres.
-
Laservaterpasset
flyttes om på den anden side af
stadiet, og der etableres en ny
vandret sigtelinje gennem punktet P2
på stadiet. Højdeforskellen h1
mellem P1 og P2
noteres.
-
Laservaterpasset
drejes igen 180 grader, så
sigtelinjen forbliver den samme.
Stadiet flyttes hen i en position S3,
så det står i denne sigtelinje.
Sigtelinjens endepunkt P3 på
stadiet i position S3 noteres.
-
Laservaterpasset
flyttes om på den anden side af
stadiet, og der etableres en ny
vandret sigtelinje gennem punktet P4
på stadiet. Højdeforskellen h2
mellem P3 og P4
noteres.
-
Således
fortsættes, til man er kommet oven
for turbinerne.
-
Højden
hn af den sidste vandrette
sigtelinje over vandoverfladen oven
for turbinerne måles.
-
Nu
beregnes den samlede højdeforskel
mellem de to vandoverflader ved at lægge
alle de målte højdeforskelle mellem
de vandrette sigtelinjer sammen og
korrigere for højdeforskellene mellem
vandoverflade og
første henholdsvis sidste
vandrette sigtelinje.
-
Hvis
der er tid, kan målingerne gentages
den modsatte vej.
