Download dette dokument i Word-format
Download dette dokument i pdf-format
Se de tre originale håndskrevne sider

VIII^de CAPITEL.

Om Poli Høyden at kunne beregne. 

Her er det fornødent først at forklare nogle Punkter og Linier paa Himmelen som paa Globusen findes og som til Poli Høydes Beregning maae bruges.
Polerne er tvende Punkter paa Himmelen omkring hvilke Solen og alle Himlens Lys synes at Dreje sig, Den eene kaldes Nordpol, den anden Sydpol.
Midt imellem disse Poler forebilder man sig en Circul som kaldes Æquinoctialen eller Linien. Denne Æquinoctial Circul overskiæres paa 2^de Steder af en anden Circul fordi Solen giør sit aarlige Omløb deri. I de tvende Punkter hvor de to Circler skiære hverandre, hvilke kaldes Jævndøgns-Punkterne, kommer Solen tvende Gange om Aaret nemlig den 20^de eller 21^de Martii og den 22^de eller 23^de September, og da er Dag og Nat liige lang over al Jorden.
Fra den Tid det var Jævndøgn viger Solen hver Dag fra Linien: Fra 20^de Martii til 21^de September er denne Afvigning eller Declination nordlig og fra 21^de September  til 20^de Martii er den sydlig. Ved Horizonten forstaaes en Flade, som skiller den synlige Part af Himmelen fra den usynlige og hvad vi sige at staae høyt ansees fra denne horizontale Plan at være ophøyet i den synlige Deel af Himmelen.
Den Punkt, som staaer allevegne ligelangt fra Horizonten det er allevegne 90 Grader derfra, kaldes Zenith eller Toppunkten. 

Den Circul som gaaer igiennem Polerne og Zenith kaldes Meridian eller Middags Circul, fordi det er Middag paa et Sted, naar Solen gaaer paa sit Høyeste igiennem det Steds Meridian; og saasom enhvers Toppunkt forandres alt som man forandrer selv Plads paa Jordkuglen saa maae hans Meridian og Horizont ogsaa derved forandre sig. Polens Høyde er altsaa ikke liige paa alle Steder, men forskiellig.
Breden af et Sted kaldes dets Afstand fra Linien eller Æquinoctialen, og efterdi Polen er 90º fra Linien ligesom Zenith fra Horizonten saa er Breden af et Sted paa Jorden altiid liig samme Steds Poli Høyde. Hvorledes at finde dette nemlig Breden eller Poli Høyde af et Sted skal med Exempler læres. 

Naar Solen maales paa sit høyeste om Middagen. 

I^ste EKSEMPEL. 

Aar 1797 den 10 Maij er Solen maalt om Middagen er Syd under Zenith 28º 40^m ! Jeg begiær hermed at viide Poli Høyden. Øyet er 19 Fod ophøyet over Vandet.

28º 40m 0’’ ☼ Maalte Afstand fra Zenith +      4m 21’’ Forbedring for Øyets Høyde[1] 28º 44m 21’’ ☼ sande Afstand fra Zenith.          17º 47m 44’’ ☼ NDL: 1789[2]         +            58’’ Forbedring for 8 Aar[3] AL   17º 48m 42’’☼ NordDeclination 1797 ZA   28º 44m 21’’ ☼  Afstand fra Zenith ZL   46º 33m  3’’ er Liniens Afstand  fra Zenith hvilken er liig Polens  Høyde over Horizonten i Nord.

II^det EKSEMPEL. 

Aar 1794 den 18^de December maales Solen om Middagen i Syd under Zenith 8º 40^m. Spørges efter Poli høiden da man var 27 Fod ophøyet over Vandet. 

8º 40^m ☼ Afstand fra Zenith.
+  16^m 18’’ ☼ halve Diameter.[4]
8º  56^m 18’’ ☼ Afstand fra Zenith.
+     5^m 12’’ forbedring for Kimming Daling[5]
9º   1^m  30’’  sande Høyde under Zenith. 

AL 23º 25^m 32’’ ☼ Syd Deklination 1790[6]
      +             2’’  forbedring for 4 Aar.
      23º 25^m 34’’ ☼ Syd Deklination 1794.
ZA -9º   1^m 30’’  Afstand fra Zenith.
ZL 14º 24^m  4’’  er Liniens Afstand fra
 Zenith hvilken er lig Polens Høyde
 i Syd over Horizonten. 

III^die EKSEMPEL. 

Aar 1793 deb 28^de October maales Solen om Middagen i Syd over Horizonten, dens underste Rand 36º 50^m Spørges efter Poli Høyden, Øyet er 17 Fod ophøyet.